Sitat frå ein liksetel
Forfatter: Eivind Kvinge
Før Masfjorden fekk eigen prest i 1877, måtte
folk her ofte gravleggjast utan at presten kunne kome frå Lindås.
Dei som ville ha han til Sandnes i eit slikt høve, laut koste skyssen
sjølve. Det var då vanleg at presten eller ein annen skrivekyndig
mann skreiv ein liksetel som vart lesen opp ved grava.
Sogelaget har kome over ein liksetel frå 1842, skriven
av lærar og kirkesanger Erik A. Riisnes over Mons Jetmundson Høsteland
fødd 1782. Liksetelen er svært lang og innhaldsrik og fortel
mellom anna korleis Mons frå Masfjorden i seks år måtte
dra til Svenskagrensa for å verne - sitt kjære fedreland mot
fiendens angrep. Dette er opplysningar som ikkje er komne med i Masfjordboki
band II under kapitlet -Hærfolk og andre frå Masfjorden som
har teke del i krigshandlingar, og er såleis eit supplement til det
som står der.
- Paa grund av de fiendtligheder som udbrød mellem
den dansk-norske stat og Sverige 1807 og som med faa avbrydelser varte
til 1814, blev han i aaret 1808 antagen til soldat og tilligemed mange
andre udkommanderet til landets forsvar paa Norges østligsste grenser,
hvor han i 6 samfulde aar lige til krigens slutning maatte forblive for
at verne (om) sit kjære Fædreland mod fiendens angreb. Dreven
av lengsel efter hjem og beslegtede benyttede han gjentagne ganger den
for de vestenfjeldske soldater paa kortere eller længere tid tilstaaede
permission, idet han 4 ganger vandret frem og tilbage over Filefjelds tinder
for at besøge sin kjære fødebygd. Hvad han i dette
tidsrum maatte udstaa, hvilke strabadser og besværligheder han maatte
utholde, og i hvor mange savn han maatte finde sig, og opofrelser han maatte
gjøre, derom kan kun den som enten selv har deltaget i. eller været
øienvidne til en ødelæggende krigs rædsler og
elendigheder, gjøre sig en rigtig forestilling. Saaledes maatte
han en gang i samfulde 19 uger opholde sig under aaben himmel, uden hverken
nat eller dag at erholde andet skjul mot regn og slud end hvad nogen sammenførede
grankvister saare tarvelig tilbød, og uden at have anden anledning
end den som legemets naturlige varme avgav til at tørre sine ofte
gjennembløde klær. Paa en forpost blev han en gang tilligemed
en del av sine kammerater under anførsel av løitnant von
Krog overfalt av 200 fiendtlige dragoner, hvorved de norske blev dels adssplittede
og dels tagne tilfange. I denne skjærmydsel undgik dog vor salig
avdøde at blive fanget, mod at han - uagtet en eftersettende fiende
tilraabte ham at overgive sig, da han var fanget alligevel - dog anspendende
sine kræfter til det yderste gjennemvaded en blød myr op til
beltet, hvilken tvang fienden til at gjøre en omvei, hvorved han
fik tid til at skjule sig under en granbusk og maatte aande mot jorden
for at undgaa dragonenes opmerksomhed. Den trangbrystethed hvorover han
senere saa ofte klaged sig tilskrev han denne overordentlige anstrængelse.
Forøvrig viste han ogsaa i sin militære stilling ved sit beskedne
og sedelige forhold og ved punktlig at opfulde de ham paahvilende pligter
at erhverve sig sine foresattes fuldkomne tilfredshed, og blev deraarsak
i leiren ofte overdraget utførselen av vigtige forretninger som
han ogsaa blev antagen til i et halvt aar at assistere lægen paa
et av de i krigsaarene oprettede militære sygehus.
Efter krigens ende tog han tjeneste hos kjøbmand
Odland i Bergen og erholdt for sin sjeldne redelighed og troskab i denne
sin 3.aarige tjeneste av sin prinsipol det hæderligste skudsmaal.
-----------------------------------------------------------------
Fjon frå fjell til fjord nr. 3 1993 - Masfjorden
Sogelag / Masfjorden Mållag. |