På hausttinget 1670: Ole Store Matre og Ole ibd. kom for Retten og begierede Almuens Vidnebyrd anlagende deris Gaards Husis Ulychelige undergang, hourtil Lagretten och nu tilstede værende Almue sande at det disver er den I Guds sandhed vitterligt at i nest forleden Sommer ved St. Hansdags Tider opbrændte deris Gaard og Gods af Vaade Ild om Morgenen thidlig henved Dagen at de neppe med Liffuet undkomb, saa Gardens Huse ganske afbrædnte, undtagen Laden og Smallehuset, huilket de begierede maatte giffues ved Tings Vidne beskreffuet. 

1673: Oluf Risnes kom på tinget «och gaf klageligen tilkiende at en del av hans Gaard og ringe Formue er opbrændt. - Stadfestet og beklaget af Almuen.» 

1676: Jon Johannesson Haukeland «gaf klageligen tilkiende» at husi hans var øydelagde av eldebrand. 

1677: Anders Åmundsbotten kom for retten og «klagelign» fortalde at løda og eldhuset hans var nedbrunn dagen fyrr Jonsok «med en del afhans Boeskab og Formue». 

1680: Østen Larsson, Gaute Ivarson og E. Ragnhild «gav klageligen tilkiende» at deira gard N. Kvinge «i nest forleden Aar førend pløiningen - blev af Vaade Ild opbrændt, saa de mistet alle deris Huse og Boliger, saavelsom al deris ringe Formue - at de eier slet intet igien.» 

1697: Bertel Totland for Retten fremstod og vemodelig til Kiende gaf, at sidstleden trende Dage før Jul af den skadelige Ilde Brand alle hans Huse og 12 Bester er i Aske lagt. 

1705 var Åmund S. Kvinge stemd for resterande skatt. Faren hans, Johannes Toft, møtte på tinget og betalte noko av skatten og lovde å betala resten seinare. Med det same fortalde han og grunnen til at skatten ikkje var betalt. Åmund hadde stræva med å kosta upp hus, då dei gamle var nedbrende då han kom på garden. 

21/11 1713: Opsidderne paa Gaarden Nore Qvinge i Echanger Skibrede beliggende, nafnlig Erik, Magne, Iver, Mogens og Ole kom og klagde seg for at ein eldrebrand for kring 4 vikor sidan «hadde lagt i Aske deris Huse med Flore og Lader, hvudi dette Aars avl var indsamlet - saa at intet er igien bestaaende uden 2de Nøst ved Søen og 2de Smalhus». 

11/10 1714 var folket på N. Kvinge framatt på tinget med klagemålet um same branden. Då er namni: Mons, Erik, Mogens, Ole, Enkja og Iver. 

Dei sa at dei var so fatige at dei hadde kome til å svolte ihel, dersom ikkje folk hadde teke seg av dei og gjeve dei mat. Dette er funne i tingbøkene for Nordhordland. På Riksarkivet fann ein søknad til kongen um å verta fri for skatt. 
Søknaden vert medteken her: 

Stormægtige Konge allernaadigste Arfe Konge og Herrre. 

Huourledes vi femb fattige Eders Konge!. Maijst. allerunderdanigste Almues Skatte Bønder udi Echanger Skibrede i Nordbordlehns Fogderie og Lindaas Præstegield sist i October afvigte Aar 1713 ere blefne hiemsøgte, i det vore Huus og Hiem paa Gaarden Nordre Qvinge med vores derudi indhøstede Korn og Høe og ald anden vores fattige Eiendele ved en uløkelig Hendelse er lagt udi Aske, fremstille vi udi dybeste Underdanighed for Eders Konge!. Maijst. allernaadigste øyne udi hosfølgende Tingsvidne. Og som vi der formdelst geraader udi saa slet tilstand at vi iche haver det ringeste til Livets Ophold for os, vore Hustruer og Børn, uden hvis got Folk ( - utan det som godtfolk) af Christen Medlidenhed os vil og kan medele, end sige til at betale Eders Konge!. Maijts. ordinaire og allernaadigste paabudne Extraordinaire Skatter med i disse Krigens Tider, helst efterdi det lidet af Ilden reddede og frelste fattige Gods og Boehafve mesten er bortsat formedlst Execution for afvigte Aars Skatter og Restancer. 

Saa indflye vi allerunderdanigst til Eders Konge!. Maijst. med denne vor allerunderdanigste Bøn og Suppliqve at Eders Konge!. Maijst. ville af Christen Medlidenhed og særdeles Kongel. Naade allernaadigst forunde os at vi i nogle visse Aar, og saa længe det maatte behage Eders Kongel. Maijst. maatte være fri og forskoned for baade ordinaire og extraordinaire Skatter, paa det vi i midlertid derved faae des bedre Leilighed til at se vore Huuse igien opbygde paa de afbrente og nu øde liggende Tompter og sætte osi bedre Tilstand end nu vi desværre er geraadne (i). 

Allernaadigste Arfve Konge og Herre, Lad os iche b!ive ubønhørte, men hielp os af Naade for Guds skuld, Gud skal det igien belønne med Velsigflelse paa Eders Kongel. Maijst. og det ganske Arvehus. Det ønske vi af hiertet som efter vor allerunderdanigste Pligt forbliver. 

Eders Kongel. Maijst. 
vores Allernaadigste Arfve Konge og Herre allerunderdanigste og Troe Undersaattere og Tienere 
Magne, Iffer, Mons, Enchen og Ole Nore Qvinge. 
Bergen d. 31 Julij 1714. 

1/8 1743: Jørgen Anfinnson og Mons Johanneson Sandnes sa frå på tinget at båe våningshusi natti etter Jonsokdag var lagde i oska. Flors- og lødehusi stod att. 

20/11 1815: Jørgen Jørgenson St. Sleire møtte på tinget og sa frå at åtte dagar fyrr jol året fyrr hadde eldhuset, og ei skjykkja brunne ned og stovehusi vorte so øydelagte av elden at taket ramla ned. Husi høyrde han og verfaren, Hans Anderson, til. Jørgen visste ikkje korleis elden var uppkomen, men han trudde elden kom frå turkehella. 
Grannen Ola Nilsson, hadde fenge lånt hella. Han hadde «lagt en del Potetegræs» som skulde tørres for siden at males og blandes med andet mel for at bruges til Grød». 

Halvard Henriksen St. Sleire var framme å vitna. Han sa med anna at 3/8 av dei brandledne sine hus var øydelagde.